Teddy Love – kærlighed ved første kram

Teddy Love giver kærlighed fra det første bløde kram

Måske ser du på denne bamse og tænker; legetøj? Måske tænker du, at bløde bamser kun hører barndommen til og finder det mærkeligt, at en sådan er at finde på en hjemmeside, der formidler seksualprodukter? Hvis du gør, er det helt normalt, men… lad mig understrege; Teddy Love er ikke for børn!

Når jeg insisterer på, at bamse-kram kan vække en iboende kærlighed i os, så er det fordi, jeg ved, at den taler til ”barnet i os”; sender os tilbage i ubevidsthedens lag af barndommens uskyld og umiddelbarhed. Vi reagerer instinktivt hen imod det bløde, det søde og det enkle; bamsen der altid er ”putteklar”, når behovet for ømhed opstår. Det er i vores bevidste lag, at tanker som ”barnligt” eller ”upassende” opstår; tanker der handler om, at vi som voksne tillægger Teddy Love betydninger, der ikke mestres af barnet – endnu – eller måske aldrig opstår!

Teddy Love

Jeg tænker her især på mennesker, der af den ene eller anden grund er udviklingshæmmede; hvor seksuel lyst ikke nødvendigvis forstås rent kognitivt. Hvor seksuel evne ikke beherskes trods fysisk veludviklet krop. Hvor diffus og underudviklet seksualitet ikke harmonerer med ”antal lys på fødselsdagslagkagen”.

Præcis i mødet med denne borger m/k, kan Teddy Love skabe magi, hvorfor jeg opfordrer seksualvejledere og lign. fagpersonale til at være åben og nysgerrig på, om ”vibrationer pakket ind i blød pels”, kan bidrage til at skabe gode oplevelser.

Læs også indlægget: Sanse og Seksualitetsmessen

Vibrationerne gemmer sig i næse og tunge på Teddy (hvis du har undret dig over, at den kækt rækker tunge; så er det derfor!) og hastigheden styres ved at trykke den på pote eller øreflip. Batterierne sidder gemt inde i ryggen på bamsen. Rengøring foregår med en vaskeklud opvredet med sæbevand. Ligeså kan servietter, spray og skum med antibakteriel væske anvendes.

Det smukke ved en vibrator som denne er, at den qua sin form ikke kan ”indføres uhensigtsmæssige steder”.
Designet er uskyldigt og diskret i forhold til utidig indblanding fra f.eks. pårørende og andre beboere.
Den kan kilde såvel bag øret som på klitoris. Den er altså ikke kun anvendelig direkte på genitalier som et traditionelt onaniprodukt, men kan med brugerens egen hånd føres præcis i den hastighed, der føles rart og præcis til de områder af kroppen, der længes efter stimulerende kærtegn.

Hilsen fra Helle