At være forældre til en person med seksuelle udfordringer.

Pårørende er også vedrørende
Måske er din datter eller søn så handicappet at evnen til at varetage egen seksualitet ikke er tilstede på en måde som er acceptabel og værdig for personen selv, pårørende eller omsorgspersonale

Når (seksual)livet udfordres for brugeren, spreder det sig som ringe i vandet til også at påvirke nære relationer. Ikke bare til kæresten eller ægtefællen, men også gode venner, søskende og forældre kan påvirkes for den sags skyld. Der er naturligvis stor forskel på, om man som kæreste er aktivt involveret eller som en bror passivt involveret. Ligeså om man er jævnbyrdige som venner eller hierarkisk som forældre. Det kan ofte være rigtig svært for begge parter at tale helt åbent; seksualitet er en meget privat størrelse!

Under såvel seksualundervisning, -vejledning som -rådgivning er udgangspunktet selvsagt brugeren. Særligt tydeligt bliver det, når samtalen falder på mulig anvendelse af seksualprodukter og seksualhjælpemidler. Hvis seksualitet i sig selv er en privat sag, så er det ikke at sammenligne med seksuel aktivitet – eller mangel på samme.

Måske af respekt for ikke at overskride grænser og “træde nogen over tæerne”. Måske af uvidenhed, usikkerhed eller ligefrem ubehag, kan pårørende afholde sig fra at spørge ind. Måske af hensyn båret af tavshedspligt, kan fagperson afholde sig fra at kommunikere ud…
Det er så vigtigt at vide, hvad man gør – og bør – og svaret må ligge i kombinationen mellem “system” og “fornemmelse”. Vi må holde os til faglige retningslinjer og herunder have et primært fokus på bruger.


Det ligger mig blot så meget på sinde, at vi som fagpersoner altid er er opmærksom på, at de beslutninger vi træffer på vegne af brugeren kan påvirke dennes relationer. Vær åben for det. Vær nysgerrig!
Når eks. vis forældre træffer beslutninger på vegne af udviklingshæmmet søn eller datters seksuelle liv, er det så for at begrænse og beskytte? Eller for guide og skabe muligheder? Ikke alle forældre har “nej-hatten” på, selv om det desværre synes at være den uofficielle sandhed på institutionerne.

Præcis her tror jeg, vi som “eksperter” skal passe meget på ikke at træde helt ved siden af. Indtage en langt mere ydmyg rolle overfor det, der uvilkårlig er på spil i relationerne de implicerede imellem.
Det “der ikke kan skrives ud af ligningen” og derfor heller ikke i målsætning og resultat. Kort sagt; forældre påvirkes både når det går godt og når det går skidt. De vil også gerne den seksuelle trivsel for barnet og er alle oprigtigt opmærksom herpå, sidder de måske ligefrem med løsningen, der tjener alle bedst