Hvad består en Demo & Dialogbox egentlig af

Ingenting… vel og mærke til at begynde med.
Sammen fylder vi den ud med lige præcis de produkter, der giver bedst mulig mening for dig og dit konkrete arbejde. Det kræver et godt forarbejde, opdateret produktviden og nuanceret forståelse for din videreformidling til 3. mand. Jeg kan stille dig de helt rigtige spørgsmål – også dem du måske slet ikke selv have tænkt på at stille. Præsentere dig for muligheder, du måske endda slet ikke anede eksisterede.

Er det en tom indkøbsvogn, købmanden hjælper med at fylde?

Ingenlunde… jeg har ingen butik og vil ikke leve af at sælge dig detailvarer. Jeg lever af at sælge dig produktforslag. Der er din sikkerhed for en uvildig rådgivning, hvor jeg kan have fokus på dine behov snarere end hvad jeg selv måtte have på lageret.

Jeg sælger forslag og viden til dig og jeg anbefaler udvalgte produkter.

Når det er sagt, har jeg et smalt udvalg af produkter i hus for hurtig levering. Ligeså har jeg altid på lager de seksualprodukter, jeg selv har distributionsrettighederne på.
Dette blot nævnt fordi en øget transparens af grænselandet mellem henholdsvis forhandler- og behandlerregi ligger mig meget på sinde.

Du betaler aldrig mere end laveste markedspris.
Således er indkøb gennem mig som din hjælpemiddelskonsulent et smart valg – ikke et fordyrende led.
Ovenikøbet har du mulighed for flere fordelagtige rabatordninger.

Hvor svært er det at skabe en Demo & Dialogbox selv?

For nogle er det faktisk noget af en udfordring. For andre givetvis ikke – vel at mærke afhængig af kriterierne for en veletableret kuffert.

En væsentlig fordel ved at lade mig pakke dig et udvalg, er at du kan bruge din tid og din energi andetsteds. Med et konstant voksende marked af muligheder kræver det ”mandetimer” at skabe det allerbedste sortiment til dine behov.


Lis Tjørnelunde, sygeplejerske og underviser ved Århus Social- og Sundhedsskole 
Helle Koldsø har undervist på Social-og Sundhedsskolens Efterudddannelse, under emnet ” Seksualitet og handicap”.
Helle har på en etisk og meget professionel måde udvidet deltagernes viden om seksuelle hjælpemidler til handicappede.
Hendes undervisning er engageret, levende og inspirerende. Helle er en fantastisk underviser.