Alle har ret til et godt sexliv

En målsætning der af forståelige grunde synes at gå igen, hvad end vi retter blikket mod såvel sexologer som seksualvejledernes arbejde. Jeg selv inklusiv!

Alligevel bærer jeg på en modstand over formuleringen. Alle har ret; javist. Alle fortjener, at der gøres et fagligt seriøst arbejde på at muliggøre et sexliv, der hvor sygdom og handicap som udgangspunkt forhindrer eller udfordrer det. Det enkelte menneske har ret til hjælp og som samfund skylder vi at hjælpe, hvor vi kan, når vi kan og så godt vi kan. Så langt er vi helt enige, men til et godt sexliv; hvad er det?

Jeg anfægter ikke ”den gode sags tjeneste”. Jeg opfordrer snarere til professionel ydmyghed. Efteruddannet i et sexologisk felt gør, at vi som fagpersoner ved rigtig meget om seksualitet, men hvad der konkret definerer ”et godt sexliv” er ikke en af dem!

Det er min kæphest, at vi kun er i stand til at se verden med vores egne øjne. At vi kun kan mærke livet på vores egen krop og vi kun kan give en definition på et godt sexliv ud fra vores egne overbevisninger.
Derfor har jeg også behov for at råbe ”vagt i gevær”, der hvor retten til et godt sexliv bliver mere et mantra end en arbejdsmanual på den embedsmæssige bane. Når vi forveksler det at arbejde med seksuel trivsel med at være ekspert. Når vi kommer med løsninger uden at kende hele spørgsmålet. Når vi ivrigt uddeler råd og midler uden egentlig at forstå, hvem vi giver dem til.

Det er alfa omega at vi som professionelle forholder os så objektivt til samtalen som muligt, men det må vi aldrig forveksle med, at det er praktisk muligt. Enhver kommunikation foregår i interaktion og den bliver ingenlunde mindre af, at talen falder på sexologisk rådgivning og seksualvejledning fagperson og klient imellem.

Nuvel, det er sagt så mange gange før; Ingen professionel går formodentligt til eksamen uden ikke at være blevet undervist i, at ”andre jo som bekendt ser verden anderledes end dig” og at du derfor altid skal huske at spørge ind til klientens tanker og behov. Det fortjener bare at blive gentaget… igen og igen… for den dag vi som professionelle tror, vi ved bedst, ved vi intet!

Vi skal bevare et åbent sind. Stille åbne spørgsmål, men også kende til hvornår det er vigtigt – og hvornår det er rigtigt – at guide den enkelte klient i troen på, at klienten faktisk selv sidder med svaret.

Måske handler det gode sexliv om at blive smertefri, så samleje kan gennemføres Måske handler det gode sexliv om at blive smertefri, så samleje kan gennemføres…
Måske handler det om at genfinde tillid til sin partner og til sig selv. At opleve nærvær i samvær. Måske vil det betyde at udforske sexlivet, at eksperimentere for ikke at stagnere. For en anden snarere at det er helt okay at sige ”nej”…

Ergo; et godt sexliv for mig er efter alt sandsynlighed ikke det samme som det er for dig. For vores klient er det næppe anderledes og den største fejl begås, når vi i professionalismes navn lader som om! Selv når vi fra tid til anden oplever at være enige med vores klient om definitionen af et godt sexliv, er min påstand, at vi stadig ikke ved, hvad det konkret er gjort af.

Mit ønske er, at vi som professionelle begraver postulatet om, at ”alle har ret til et godt sexliv” og i ønsket om at finde ind til ”et godt sexliv for klienten” spørger den virkelig ekspert … klienten!